juleværksted
Julehyggen begynder for alvor at brede sig fra søndag den 29. november, hvor det er første søndag i advent. Som noget nyt åbner DR1 i år ’Det magiske juleværksted’ med Timm Vladimir som vært.
Timm Vladimir siger:
– Programmerne, som sendes live, leverer både god stemning, julehygge og forslag til, hvordan særligt børnefamilier kan lave aktiviteter sammen og hver for sig i en tid, hvor luciaoptog, julebanko og juleafslutning med gymnastikholdet er aflyst
I ’Det magiske juleværksted’ er der særligt tre aktiviteter, Timm Vladimir og Anna Lin Lundsgaard og de mange gæster kaster sig over. Det er julebagning med inspiration til konfekt og bagværk, familierne selv kan lave, ligesom der også går lidt ’Jørgen Clevin’ i udsendelserne. I hvert fald vil der være masser af bud på, hvordan man selv kan klippe-klistre og for eksempel lave dekorationer, julepynt, julekort og hjemmelavede julegaver. Sidst, men ikke mindst vil der også blive fortalt gode julehistorier, som bliver læst op i programmerne.
Udsendelserne sendes fra Aftenshowets studie i København og produceres i samarbejde med Bermuda Production.
Foto: Sine Fiig