Bliv en del af en af verdens mest anerkendte kreative medievirksomheder.

Programdirektør til BBC Studios Nordic Productions

BBC Studios Nordic Productions søger en erfaren og visionær programdirektør til at lede vores kreative udvikling og salgsarbejde i Danmark. Dette er en mulighed for at være med til at forme det næste kapitel i BBC Studios’ kreative succes i et af Europas mest dynamiske tv-markeder.

Stillingen

Som programdirektør står du i spidsen for den kreative udvikling – og har ansvaret for hele processen fra udvikling af originale formater til pitch og bestilling. Et centralt fokus vil være udviklingen, tilpasningen og salget af BBC Studios’ internationale formater til broadcastere og streamere. Du driver strategien, identificerer muligheder for samarbejder og sikrer, at vores kreative indsats lever op til kundernes forventninger og BBCs mål.

Du refererer direkte til den administrerende direktør for BBC Studios Nordic Productions A/S, og bliver en del af den danske ledelsesgruppe. Stillingen er baseret i København, og der må forventes international rejseaktivitet.

Ansvarsområder

• Lede og inspirere det kreative team og bidrage til en kultur præget af høje ambitioner og et givende samarbejde.
• Drive udviklingen, tilpasningen og salget af formater til broadcastere og streamere.
• Opbygge og vedligeholde strategiske relationer til kunder og samarbejdspartnere, både nationalt og internationalt.
• Sikre overblik og fremdrift i den kreative pipeline med fokus på den højeste programkvalitet og leveringssikkerhed.
• Samarbejde tæt med produktions- og økonomiteams om forecasting og planlægning.
• Sammen med de kreative team, repræsentere BBC Studios på det danske marked og være ambassadør for vores værdier og programkvalitet.

Om dig

Du er en erfaren kreativ leder med stærk kommerciel forståelse og dokumenteret succes i den danske tv-branche. Du ved, hvordan man spotter potentialet i en idé, tilpasser den til målgruppen og så kan du præsentere den både medrivende og krystalklart. Du kan arbejde både strategisk og hands-on – du trives i et travlt, samarbejdsorienteret miljø og har netværket til at åbne døre hos både broadcastere og streamere.

Erfaring og kompetencer

• Solid erfaring med programudvikling og ledelse i et produktionsselskab eller hos en broadcaster. Optimalt set med erfaring indenfor genrerne entertainment og reality.
• Dokumenteret succes med salg af internationale formater fra pitch til bestilling.
• Ledelseserfaring med kreative teams.
• God indsigt i det internationale formatmarked og distributionslandskab.
• Fremragende kommunikations-, forhandlings- og præsentationsevner.
• Flydende i dansk og engelsk.

Personlige egenskaber

• Visionær, struktureret og målrettet med en stærk kreativ intuition.
• Empatisk og engagerende leder, der skaber tillid og motiverer.
• Stærk relationsbygger med høj integritet og professionalisme.
• Nysgerrig, handlekraftig og passioneret omkring god historiefortælling.

Om BBC Studios

BBC Studios er den kommercielle del af BBC, kendt for modige idéer og kreativitet i verdensklasse. BBC Studios har et netværk af produktionselskaber, der dækker globalt. BBC Studios Nordic Productions A/S dækker Skandinavien, og er således moderselskab for de svenske og norske produktionsselskaber. Det betyder at du vil få kollegaer i hele verden, med særligt tætte relationer i Norden.

Bliv en del af vores fællesskab, og vær med til at skabe enestående programmer, der rammer både nationalt og globalt.

Praktisk

Lokation:  København, Danmark.
Rapporterer til:  Administrerende direktør, BBC Studios Nordic Productions A/S.
Rejseaktivitet:  International rejseaktivitet må forventes.

Ansøgning

Ansøgning og CV sendes i PDF format til: hr@bbcstudiosnordic.com

Ansøgningen skal være modtaget senest 27. november 2025 kl. 18:00.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicedirektør og nordisk COO, Jens Villebro. jens.villebro@bbcstudiosnordic.com  / +45 20601089

Alle henvendelser behandles fortroligt og slettes når ansættelsesprocessen er afsluttet.

BBC Studios Nordic Productions A/S
BBC Studios Nordic Productions A/S